Stor interesse for fem statslige campingpladser

Af: Thomas Endelt Andersen
Freja Ejendomme annoncerede i marts, at man på vegne af staten sætter 18 nye ejendomme til salg. Blandt de 18 ejendomme er der fem campingpladser som man nu oplever en stor interesse for.

Naturstyrelsen har overdraget fem campingpladser til Freja Ejendomme som er beliggende i noget af den smukkeste, danske natur. Folketinget vedtog nemlig sidste år en lov der gør det muligt, at udstykke og sælge statsligt ejede arealer med campingpladser. Fem af dem sættes nu til salg, da de respektive forpagtningsaftaler på netop disse fem alle udløber i år.

For Freja Ejendommes direktør, er salg af campingpladser en sjov og anderledes opgave der skiller sig ud fra mængden af de typiske projekter Freja Ejendomme normalt arbejder med: “Vi er rigtig glade for at kunne sætte de her fem naturskønne campingpladser til salg, og for at sikre det bedste udgangspunkt for et godt salg, har Freja allieret sig med to ejendomsmæglere med speciale i netop salg af campingpladser”.

Høve Strand Camping er sat til salg gennem Campingmæglerne i Hillerød. Svinkløv Camping, Rødhus Klit Camping, Vejers Strand Camping og Børsmose Strand Camping er sat til salg gennem Ejendomsmæglerfirmaet Hans Korsgaard Aps ved Skive. Begge mæglere oplever lige nu en overvældende interesse for de fem campingpladser, og de første fremvisninger blev allerede afholdt inden påske.

“Der er ingen tvivl om, at alle fem campingpladser kan noget helt særligt. Høve Camping er en af landets ældste campingpladser og har en meget flot placering under gamle fyrretræer og helt tæt på vandet. De fire jyske pladser ligger også i fantastisk natur, tæt på havet og de nyder godt af mange både danske og udenlandske turister hvert år - mange kommer for at udnytte de unikke muligheder for surfing. Og så skal vi ikke glemme, at der er tale om kommuner der har fokus på turisme” afslutter Freja Ejendommes direktør.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder samt til at præsentere PDF’er.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Nødvendig for at afspille YouTube videoer
Issuu er en 3. parts PDF reader, som bruges til at læse Freja Magasinet