Freja Magasinet ude nu

Af: Thomas Endelt Andersen
Freja Ejendomme har netop sendt seneste udgave af Freja Magasinet på gaden. Magasinet udkommer på 6. år og det seneste eksemplar udgør det 10. i rækken. Denne udgave handler blandt andet om bytæthed, Danmarks bygherrer og så bringer Frejas bestyrelsesformand, Søren Johansen, læserne ind i maskinrummet for Frejas ledelse.
FOTO: KONTRAFRAME

Temaet i denne udgave af Freja Magasinet er bytæthed. Spørgsmålet om hvor tæt eller hvor spredt vi kan bo for at fungere, har, med skiftende idealer, været aktuelle siden industrialiseringen satte ind i 1850erne. I artiklen, ‘Byens Bevægelse’, kan man læse om erfaringerne fra 150 års eksperimenter med at skaffe plads i byen, og frem til i dag, hvor bytæthed igen er et emne der presser sig på.

I dag bygges der igen tættere i byer over hele landet og selvom meget nyt er blevet integreret positivt i det bestående, bliver især de større byggerier og boligområder med jævne mellemrum mødt med skepsis og kritik i medierne. Kent Martinussen, arkitekt og direktør for Dansk Arkitektur Center, giver i en anden artikel et bud på hvorfor mange opfatter nyt byggeri som en forstyrrelse og stressende at se på, og peger bl.a. på, at borgerne ikke kan få øje på visionen der ligger bag.

På grund af øget klimabevidsthed og befolkningsprognoser peger alting på, at vi kommer til at skulle bygge tættere og mere stationsnært. Men er tætte byer også gode byer? Og er der en grænse for, hvor tæt vi kan bygge, hvis mennesker fortsat skal kunne fungere? I artiklen ‘Vinkler på Tæthed’ giver fire arkitekter fra fire forskellige tegnestuer deres svar.

I det nye magasin tegner vi også et portræt af nogle af landets bygherrer. I den brede, offentlige debat om byggeriet dominerer forestillingen om, at private bygherrer ofte kun har hurtig profit i sigte. Går man lidt tættere på, er det et noget andet billede, der toner frem. Vi har spurgt en række bygherrer om, hvad de egentlig sigter på, når de bygger.

Søren Johansen har været formand for Freja Ejendommes bestyrelse siden 2009 og stopper i foråret, som følge af rotationsprincippet. I et interview kommer vi med ham helt ind i maskinrummet for Frejas ledelse.

Derudover kan du læse om udviklingen af Jonstruplejren og Cortex Park, se en fotoreportage fra Jernbanebyen og meget, meget mere i Freja Magasinet som du finder lige her.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder samt til at præsentere PDF’er.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Nødvendig for at afspille YouTube videoer
Issuu er en 3. parts PDF reader, som bruges til at læse Freja Magasinet