FOTO: KONTRAFRAME

Freja ejendomme søger ambitiøs senioranalytiker

Har du stærke dataanalytiske evner og flair for IT, der kan give indsigt og påvirke virksomhedens forretningsfokus og prioriteter? Er du den person, der skal hjælpe med at skabe større gennemsigtighed af data og samtidig få mulighed for at sætte dit eget præg på udviklingen af området? Så er det måske dig, vi søger.  

Freja ejendomme (herefter Freja) er et dansk statsejet aktieselskab, der samordner, optimerer og effektiviserer salg af statens ejendomme. Selskabet erhverver ejendomme fra staten og regionerne med fokus på at videresælge ejendommene med størst mulig lønsomhed. Selskabet har i de seneste fem år leveret resultater med et gennemsnitligt udbytte på omtrent 460 millioner kroner om året. Frejas portefølje består af meget forskellige ejendomme, lige fra fyrtårne, fængsler og fredede byhuse til sygehuse, kaserner og større udviklingsarealer som fx Vridsløselille Fængsel, Jernbanebyen og Jonstruplejren. Blandt nogle af de historiske ejendomme og grunde, som Freja har solgt, er Flyvestation Værløse, Henriksholm (Forsvarskommandoen) og universitetsejendomme i København. 
 

Stillingen

I den nyoprettet stilling som senioranalytiker inkluderes du i en faglig kompetent organisation. Stillingen kræver en stærk datadreven profil, som kan tage ansvar for udviklingen af værdiansættelser og prismodeller samt vedligeholde disse og sikre en god databasestruktur. Som senioranalytikerhar du også medansvar for at optimere og videreudvikle salgsindsatsen i form af at bidrag til scenarieberegninger og business cases, deltage i projekter og agere sparringspartner både for styrelser, regioner, kommuner og Finansministeriet såvel som internt hos Freja. Det er helt centralt i denne stilling, at du kan forholde dig til den data, som Freja præsenteres for fra eksterne rådgivere.


De primære opgaver som senioranalytikeri Freja er at:

  • Udarbejde interne analyser af statens portefølje
  • Udvikle og optimere rapporteringen med konsekvensberegning
  • Skabe gennemsigtighed og struktur for data gennem modeller og markedsanalyser
  • Deltage i videreudviklingen af værdiansættelsesområdet, herunder optimering af processer
  • Udvikle og opdatere driftsstatistikker
  • Sparringspartner internt i Freja og i interaktionen med eksterne konsulenter

 

Den ideelle kandidat

Vi søger dig, der har en finansiel eller økonomisk uddannelse på kandidatniveau samt 1-4 års erfaring fra en lignende rolle. Desuden besidder du en solid forståelse for værdiansættelser, markedsanalyse m.v. Du er superbruger i Excel (VBA) og andre analyseprogrammer samt PowerPoint, hvor du er skarp til at udarbejde brugbare modeller og præsentationer.Du er forretningsorienteret med sans for detaljer og løsninger. Det er en forudsætning, at du motiveres af at arbejde med store mængder af data og matematiske modeller. Din arbejdsstil er struktureret og analytisk. Det er en fordel, at du som person tør tænke ud af boksen og bidrager med et innovativt blik i din problemløsning. Endeligt er det centralt, at du er en god kommunikatør, der kan formidle komplekse problemstillinger på en gennemsigtig og forståelig måde, der let kan anvendes af beslutningstagere.
 

Faglige kompetencer: 

  • Du formår at understøtte salg og udvikling med bedre dataudnyttelse.
  • Du har erfaring med risikoanalyser.
  • Du har praktisk erfaring med tilrettelæggelse og gennemførelse af større analyser.
  • Mestring af samarbejde og vidensdeling på tværs af faggrupper samt have blik for interessenthåndtering.
  • Facilitere intern efteruddannelse.

 

Personlige kompetencer:

  • Du har en imødekommende og serviceorienteret tilgang.
  • Du er skarp til at organisere og gennemføre sit arbejde.
  • Du er dygtig til at bevare overblikket, også i pressede situationer.
  • Du tør tage ansvar og har indfølingsevne.
  • Du er systematisk og analytisk.
  • Du er nysgerrig, udadvendt med gode samarbejdsevner.

 

Freja ejendomme tilbyder

Hos Freja vil du få et solidt indblik i ejendomsbranchen samt i det statslige og offentlige apparatur i branchen. Freja prioriterer personlig og faglig udvikling højt, og du vil i høj grad selv være med til at præge både dine nuværende arbejdsopgaver og dine fremtidige muligheder i virksomheden. Du tilbydes en hverdag, hvor du arbejder sammen med kompetente kollegaer indenfor forskellige fagområder med rige muligheder for sparring. Frejas kontorer ligger på Gl. Kongevej på grænsen mellem Frederiksberg og København – lokationen er central og tæt på mange af deres samarbejdspartnere.
 

Processen og ansøgning

Copenhagen Search Partners varetager rekrutteringsprocessen. Vi behandler ansøgninger løbende, og du bedes derfor sende CV og ansøgning via denne side (Copenhagen Search Partners) hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent, Bogi Magnussen, Copenhagen Search Partners, på telefon +45 53 88 89 76.

Andre nyheder

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.
Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Nødvendig for at afspille YouTube videoer