FOTO: KONTRAFRAME

Chefkonsulent søges til Freja ejendomme

Er du god til at skabe netværk og vedligeholde relationer? Motiveres du af at skabe resultater og lukke aftaler? Og brænder du for procesoptimering? Så er det måske dig, vi søger til rollen, som chefkonsulent, hvor du vil få mulighed for at sætte dit eget præg på både rollen og Freja ejendomme.  

Freja ejendomme (herefter Freja) er et dansk statsejet aktieselskab, der samordner, optimerer og effektiviserer salg af statens ejendomme. Selskabet erhverver ejendomme fra staten og regionerne med fokus på at videresælge ejendommene med størst mulig lønsomhed. Selskabet har i de seneste fem år leveret resultater med et gennemsnitligt udbytte på omtrent 460 millioner kroner om året. Frejas portefølje består af meget forskellige ejendomme, lige fra fyrtårne, fængsler og fredede byhuse til sygehuse, kaserner og større udviklingsarealer som fx Vridsløselille Fængsel, Jernbanebyen og Jonstruplejren. Blandt nogle af de historiske ejendomme og grunde, som Freja har solgt, er Flyvestation Værløse, Henriksholm (Forsvarskommandoen) og universitetsejendomme i København.


Stillingen

Som chefkonsulent indtræder du i en nyoprettet position, der primært kommer til at varetage Frejas relationer til staten, styrelser, regioner og kommuner som indskydere. Du vil komme til at stå for revurdering og optimering af forholdene til indskyderne således, at der for hver indskyder tilbydes en skræddersyet tilgang i forhold til relationen til Freja. Dette indebærer at sikre formidling af den merværdi, som Freja skaber, sikre kontinuerlig kommunikation til indskyderne, styrke indsigt i indskydernes pipeline og udvikle regionerne som indskydere. Som chefkonsulent får du en nøglerolle hos Freja, da du vil være med til at afdække behovene hos samarbejdspartnerne og sørge for, at disse imødekommes og løses. Derfor vil du bistå i at organisere Frejas arbejdsopgaver samt at skabe en understøttende struktur, der imødekommer Frejas og indskydernes behov. Derudover vil du komme til at varetage følgende ansvarsområder:

  • Sørge for en kvalificeret pipeline fra indskyderne
  • Skabe netværk mellem indskyderne
  • Styrke Frejas tillid hos indskyderne og samarbejdspartnere
  • Udarbejde interne læringsprogrammer for best practice

 

Den ideelle kandidat:

Som chefkonsulent er det essentielt, at du formår at identificere indskydernes behov samt sikre, at Freja er en attraktiv samarbejdspartner for nye kunder, såsom styrelser, regioner og kommuner. Da du bliver en del af en dynamisk virksomhed, hvor samarbejde og holdånd prioriteres højt, er det vigtigt, at du motiveres af at indgå i et team. Der lægges vægt på, at du er en igangsætter og arbejder målrettet samt interesserer dig for at skabe resultater. Dette kræver, at du er udadvendt og god til at skabe relationer til såvel eksterne instanser som kollegaer. Derudover forventes det, at du er vant til at håndtere forskellige interessenter og lukke aftaler inden for rammevilkår og forventede tidsfrister. Det forventes, at du har en relevant kandidatuddannelse samt 5 års erfaring fra en lignende stilling inden for den private sektor med erfaring med offentlige kunder, staten eller det offentlige. Det forventes, at du er flydende i dansk skrift og tale. Flydende engelsk i skrift og tale er foretrukket, men ses ikke som et krav. Derudover forventes det, at du:

  • Har evnen til at forstå den enkelte indskyders politiske virkelighed og rationelle beslutninger.
  • Har gode relationelle kompetencer til at foretage kvalificerede beslutninger.
  • Har relationskompetencer, der understøtter kontakten til et relevant netværk og kendskab til nye potentielle målgrupper.
  • Kan ”tænke med” på styrelsernes dagsordner – fx nyt forsvarsforlig, udflytning af statslige arbejdspladser m.v.
  • Kan videredele og drive intern efteruddannelse.
  • Er handlingsorienteret med eksekveringskraft.
  • Er kommunikativ stærk og formår at formidle komplekst materiale.

 

Personlige kompetencer:

  • Du har en imødekommende og serviceorienteret tilgang.
  • Du er skarp til at organisere og gennemføre projekter.
  • Du er dygtig til at bevare overblikket, også i pressede situationer.
  • Du tør tage ansvar og har indfølingsevne.
  • Du er systematisk og analytisk.
  • Du er nysgerrig, udadvendt med gode samarbejdsevner.

 

Freja ejendomme tilbyder

Hos Freja vil du få et solidt indblik i ejendomsbranchen samt i det statslige og offentlige apparatur i branchen. Freja prioriterer personlig og faglig udvikling højt, og du vil i høj grad selv være med til at præge både dine nuværende arbejdsopgaver og dine fremtidige muligheder i virksomheden. Du tilbydes en hverdag, hvor du arbejder sammen med kompetente kollegaer indenfor forskellige fagområder med rige muligheder for sparring. Frejas kontorer ligger på Gl. Kongevej på grænsen mellem Frederiksberg og København – lokationen er central og tæt på mange af deres samarbejdspartnere.


Processen og ansøgning

Copenhagen Search Partners varetager rekrutteringsprocessen. Vi behandler ansøgninger løbende, og du bedes derfor sende CV og ansøgning via denne side (Copenhagen Search Partners) hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent, Bogi Magnussen, Copenhagen Search Partners, på telefon +45 53 88 89 76.

Andre nyheder

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.
Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Nødvendig for at afspille YouTube videoer