Tilbage til ejendomsvisning
Carlsbergvej

Carlsbergvej Arkitekturen

Lokalplanen lægger op til en høj grad af fleksibilitet i den fremtidige bebyggelses udformning og materialer samtidig med, at der sikres en robust og sammenhængende byarkitektur og et oplevelsesrigt og funktionelt bymiljø.

De enkelte byggefelter varierer fra 3 til 5 etager, hvilket gør det muligt at have en fleksibel bebyggelsesprocent indenfor de enkelte byggefelter på mellem 145 og 165 procent – dog skal den samlede bebyggelsesprocent for hele området ligge på 155.

Alle byggefelter rummer en intern passage.

Bygherren vil selv kunne afgøre, om passagen skal være rent intern eller have offentlig adgang.

Tilsammen danner byggefelterne et sammenhængende stræde med en række oplevelsesmæssige kvaliteter.

I gadeplan vil facaderne være murede og have en række udadvendte funktioner som butikker, caféer eller kantiner. På de øvrige etager er facadematerialet op til den enkelte bygherre.

For at skabe karakter i området vil otte udvalgte hjørner have en afrundet form, der får dem til at skille sig ud fra mængden. Over stueetagen vil den afrundede form få et forskelligt udtryk alt efter, hvilket facademateriale bygherren vælger.

Alt byggeri skal leve op til de højeste energistandarder, så der er grundlag for en god og fremtidssikret drift.

Vi bruger cookies for at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside.

Acceptér Cookies
Læs mere om cookies
Læs mere om vores persondata