Den nye bygning stod skarpt i det flotte vintervejr og ser ud til at gå en tryg fremtid i møde. Da der traditionen tro blev knust en ølflaske mod væggen i det nye byggeri, kom der tilpas mange glasskår til at tro på det gamle udtryk: Dette hus består i så mange år, som dette glas går i skår.

Rejsegilde i Cortex Park

Der var solskin og højt humør i går, da Kollegieboligselskabet og Freja ejendomme kunne fejre rejsegilde på 95 nye ungdomsboliger i Cortex Park og et nyt attraktivt erhvervslejemål.

En glad Peter Kjærsgaard fra Kollegieboligselskabet bød håndværkere og repræsentanter fra bygherrer og rådgivere velkommen til rejsegildet på 95 nye ungdomsboliger og et erhvervslejemål i Cortex Park. Den nye bygning stod skarpt i det flotte vintervejr og ser ud til at gå en tryg fremtid i møde. Da Ib Christensen fra Kollegieboligselskabet traditionen tro knuste en ølflaske mod væggen i det nye byggeri, fik han i hvert fald så mange glasskår, at det gav grund til at tro på det gamle udtryk: ”Dette hus består i så mange år, som dette glas går i skår.

Bygherrerne havde rundhåndet sørget for pølser og brød, øl, vand og kaffe til de mange fremmødte, der undervejs blev underholdt af Peter Kjærsgaard fra Kollegieboligselskabet, arkitekt Johnny Lundbye fra KPF arkitekter og Per Andersen fra Dansk Boligbyg. Alle tre talere takkede for et godt samarbejde mellem bygherrer, rådgivere og håndværkere. Peter Kjærsgaard roste særligt håndværkerne for deres udholdenhed og vilje til at arbejde under alle tænkelige vejrforhold.

Andre nyheder