Foto: Kontraframe

Ny kvinde i Salg

Freja har fået et nyt ansigt i Salg. Det er Emilie Norling Greve, som skal varetage funktionen som salgs- og marketingkoordinator. Emilie Norling Greve er uddannet i salg og marketing og kommer fra en tilsvarende stilling hos erhvervsmæglerfirmaet Andersen Erhverv.

-          Jeg synes, at Freja er en vildt spændende virksomhed, som har mange interessante udviklingsprojekter. Jeg glæder mig til at lære mere om, hvordan Freja arbejder med at værdioptimere ejendomme som fx de tidligere sygehuse, der er i porteføljen, siger Emilie Norling Greve.

Emilie ser frem til at bruge sin erfaring fra mæglerfirmaet på Frejas unikke portefølje, der tæller vidt forskellige ejendomme lige fra domstole og politistationer til sygehuse og store udviklingsejendomme.  Hendes rolle bliver at hjælpe salgsafdelingen med at klargøre sager, opdatere hjemmeside og få annoncer udover rampen, ligesom hun kommer til at få en del kundekontakt.

-          Det er et meget alsidigt job med mange berøringsflader. Jeg glæder mig til at møde kunderne og lære mine kolleger bedre at kende. Jeg kan godt lide, at Freja er et kreativt sted med mange forskellige fagligheder. Det giver en sjov dynamik i hverdagen, slutter hun.

 

Andre nyheder

Vi bruger cookies for at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside.

Acceptér Cookies
Læs mere om cookies
Læs mere om vores persondata