Freja søger juridisk projektkoordinator

I Freja ejendomme administrerer, udvikler og sælger vi ejendomme, som den danske stat ikke længere selv skal bruge, og som derfor bliver indskudt efter aktieselskabslovens bestemmelser om apportindskud. Hos Freja ejendomme har vi fokus på et højt kvalitetsniveau, innovative løsninger og tilfredse kunder, leverandører og samarbejdspartnere. Vores portefølje er alsidig og omfatter blandt andet ejendomme, der tidligere har fungeret som hospitaler, universitetsbygninger, retsbygninger, flyvepladser, militærområder og museer. Vi er passionerede omkring vores projekter og arbejder seriøst og professionelt på at finde de rigtige købere og brugere til ejendommene.

Ansvarsområder og hovedopgaver

Den nye juridiske projektkoordinator skal fungere som bindeled mellem jura, udvikling og salg og skal yderligere sikre vidensdelingen mellem de forskellige funktioner.

Hovedopgaverne omfatter blandt andet:

Indskud af ejendomme: 
- Håndtering af sager under indskud 
- Strukturering af processer 
- Vidensdeling 
- Tinglysning

Projektudvikling:
- Være bindeled mellem indskud og projektudvikling

Salg: 
- Ekspedition før salg 
- Ekspedition efter salg

GDPR: 
- Deltage i arbejdsgruppe samt udarbejdelse af procedurer vedrørende   GDPR i Freja ejendomme

Din profil

Som den nye juridiske projektkoordinator bliver du det naturlige omdrejningspunkt i Freja ejendomme og tager selvstændigt ansvar for at sagerne er opdaterede og følger op på dem. Du er struktureret, selvkørende, proaktiv og serviceminded med et kritisk men løsningsorienteret blik. Det er vigtigt at den nye juridiske projektkoordinator passer socialt ind i organisationen, hvorfor det vigtigste element, ud over faglighed, er kemi og personlighed. Du er formodentlig uddannet advokatsekretær eller har en anden relevant faglig uddannelse.

Der tilbydes løn efter kvalifikationer, pensionsordning, frokostordning, mulighed for videreuddannelse og fleksibel arbejdstid samt et godt kollegialt fællesskab.

Ansøgning og kontakt

Rekrutteringsprocessen udføres i samarbejde med konsulenthuset Amalie Search & Selection ApS. Har du spørgsmål til stillingen, kontakt da Anne Helmerstuen på 22712125.
Venligst send din ansøgning samt CV til ah@amaliesearch.dk senest den 22. oktober 2018. Ansøgninger behandles løbende. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Andre nyheder

Vi bruger cookies for at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside.

Acceptér Cookies
Læs mere om cookies
Læs mere om vores persondata