Freja ejendomme opruster med ny chefjurist

Velkommen til vores nye chefjurist Heidi Skovgaard. 

Vi hiver nye kræfter ind i form af Heidi Skovgaard, der har været i ejendomsbranchen i knap to årtier, siden hun i 1998 blev færdiguddannet jurist fra Aarhus Universitet.

-Jeg har et indgående kendskab til branchen, som jeg kan tage med mig i det nye job hos Freja ejendomme. Senest kommer jeg fra en stilling som advokat hos Datea, hvor jeg har været siden 2010. Jeg har arbejdet primært med erhvervslejeret og ejendomstransaktioner, hvilket jeg i høj grad kan bringe i spil som Frejas nye chefjurist, siger Heidi Skovgaard.

Hun fortsætter:

-Jeg glæder mig meget til at tage hul på arbejdsopgaverne og til at indgå i et nyt miljø med en høj faglighed. Det tiltaler mig meget, at det er en mindre virksomhed, hvor samarbejde om projekterne vægter højt. Jeg fornemmer en helt særlig team spirit, som jeg virkelig ser frem til at blive en del af.

Stor værdi både internt og eksternt

Heidi Skovgaards fornemmeste opgave bliver at give juridisk rådgivning og sparring. Hun har også til opgave at indhente ekstern bistand til opgaver, som Freja ikke kan løse in house.

”Vi er utroligt glade for, at Heidi Skovgaard nu er en del af vores team. Vi glæder os meget til at få en kompetent jurist ind, og jeg er sikker på, at hun vil skabe stor værdi både her i huset og eksternt. Jeg er ikke i tvivl om, at vores samarbejdspartnere også vil få stor gavn af Heidis ekspertise”, siger Karen Mosbech, adm. direktør hos Freja ejendomme.

 

Andre nyheder