
Mørkhøj Bygade 19
Spændende ejendom i Søborg med stort udviklingspotentiale
Mørkhøj Bygade, Søborg
Ejendommen har senest været anvendt af DTU Fødevareinstitut.
Der er tale om et stort bygningskompleks med et samlet erhvervsareal på over 20.000 m². Den fredede Mørkhøjgård med ”stald”, som er opført tilbage i 1836, er indrettet til administration og mødefaciliteter.
I perioden 1969-1984 opføres der herudover flere større bygninger til laboratorier med tilhørende faciliteter, kontorer, administration, dyrestalde, kantine mv.
Endvidere er der i 1999 opført en flot administrationsbygning i røde sten, med trægulve, elevatorer mv.
Mange af bygningerne er opført i røde mursten og tage belagt med skifer, nogle steder med metalplader ovenpå.
Ejendommen er placeret i et blandet bolig- og erhvervsområde, meget tæt på motorvejstilkørsel til Hillerødmotorvejen, og ligger med facade mod Gladsaxe Møllevej. Den vil sandsynligvis kunne udvikles med nybyg af bolig/erhverv på en del af grunden.
Der er desuden udlagt et stykke bevaringsværdig ”skov” i tilknytning til Mørkhøjgård.
Alt i alt en rigtig spændende ejendom med et stort udviklingspotentiale.