Tilbage til ejendomsvisning
Følager 5

Status

Første del af bebyggelsen på Følager bliver 46 familieboliger, som opføres af boligselskabet Domea. Freja er bygherre på et råhus, der kan udvikles til butik eller anden udadvendt funktion mellem Domeas to boligblokke. På taget kommer der legeplads, haver og terrasser, som beboerne kan boltre sig på. Råhuset rummer 1.200 m² med tilhørende parkering, og Freja arbejder i øjeblikket på at finde en bruger til huset. 

Næste etape bliver et moderne plejecenter og ældreboliger.

Spidsen af bebyggelsen mod Ny Ellebjerg Station, som kan rumme 6.000 – 7.000 etagemeter erhverv, uddannelse eller lignende er stadig i spil til en ny bruger. Beliggenheden direkte på stations forpladsen er unik, og en kommende bruger vil kunne opnå stor synlighed.

Arealet nærmest Gammel Køge Landevej er en unik mulighed for at opføre en større erhvervsejendom, eventuelt i sammenhæng med to naboejendomme.