Tilbage til ejendomsvisning
Cortex Park

EN BÆREDYGTIG BYDEL

Cortex Park vil være en bæredygtig bydel. Det gælder både bæredygtighed i traditionel miljømæssig forstand, men også socialt. Bæredygtighed er ikke kun godt for miljøet, det bidrager også til et godt arbejdsmiljø, der kan aflæses på bundlinjen.  Her kan du læse om de forskellige tiltag, vi har iværksat for at tænke bæredygtighed hele vejen rundt i Cortex Park.

Miljømæssig bæredygtighed
I Odenses nye videnbydel sørger vi for at placere, udforme og orientere bygningerne, så de ligger optimalt i forhold til sol og vind. For frontløberne inden for miljøområdet er der mulighed for at integrere vedvarende energi som fx solceller på tage og facader.

Regnvandet i Cortex Park bliver i videst muligt omfang håndteret lokalt. Regnvand fra opholdsrum og transitrum uden biltrafik bruges til at skabe vandkunst, vandløb og minibiotoper på bydelens pladser, mens regnvand fra adgangsveje og parkeringsarealer bortledes til nedsivning i åbne søer til gavn for områdets dyreliv. Regnvand fra bygningernes tage fordamper via grønne tage eller bliver brugt til vanding af planter og træer eller til køling og opvarmning af bygningerne.

Cortex Park bliver en grøn bydel med byrum, der er rig på natur i form af biotoper og beplantning. Det sikrer et sundt og behageligt mikroklima med hensyn til både læ, temperatur og luftfugtighed. Intelligent beplantning og anvendelse af regnvand sørger for skygge og køling de rigtige steder, så energiforbruget bliver holdt nede.

Social bæredygtighed
Bebyggelsesplanen for Cortex Park tager afsæt i den nyeste viden om, hvad der skaber trivsel blandt medarbejderne. Uderummene mellem husene bliver indrettet til grønne oaser og pladser med byliv og caféer, så man både kan mødes om arbejdet, og om alle de andre ting, der giver livet værdi. Overalt er der direkte adgang til det fynske landskab med løberuter, vandrestier og masser af naturoplevelser. Som virksomhed i Cortex Park er du sikker på at dine medarbejdere har de bedste rammer for at yde deres bedste.
Forskning, erhverv, uddannelse og boliger blandes for at skabe liv og dynamik. Offentlige funktioner som fx cafeer ligger i gadeplan for at bidrage til bylivet. Ingen af bydelens gader er lige, men brydes som i middelalderbyen af skæve og krogede vinkler, som skaber en nærværende og intim stemning.