Det hemmelige hus

Den gamle frimurerbygning i Klerkegade 2 har holdt på hemmelighederne i snart 150 år.  

Det sker ofte, at Freja får en ualmindelig bygning til salg. Et fyrtårn, en kaserne eller et sygehus. Alligevel er den gamle frimurerloge i Klerkegade 2 noget helt særligt. Her er storladne rum med 6 meter til loftet, et imponerende trapperum i flere sals højde – og så selvfølgelighed en masse hemmeligheder.  

Frimurerlogen i Klerkegade 2 er tegnet af arkitekt Vilhelm Tvede, der selv var frimurer. Bygningen er opført i 1867-69, og har et markant søjleparti ved indgangen. Søjlerne ved indgangen refererer til kong Salomons tempel, der er et mytisk forbillede for frimurerene. Tempel allegorien henviser til logens åndelige værdier, hvor man går gennem en række stadier eller grader for at nå til en højere selverkendelse, forklarer Niels Dam fra Den Danske Frimurerorden:

”Ifølge apostlen Peter skal vi være som sten i det nye tempel, hvor Jesus er hjørnestenen. I Frimurerordenen arbejder vi på at blive et bedre menneske gennem selvudvikling. Ligesom templet bygger vi os op sten for sten ”

Hemmelighedsfuld arkitektur

Arkitekturen i Klerkegade 2 er designet til at holde omverdenens nysgerrige blikke på afstand. Tag for eksempel facaden. Udefra ser bygningen ud til at være inddelt i en høj stueetage, en lav mezzanin og en høj salsetage bedømt på størrelsen af vinduerne. Men det er et snedigt synsbedrag. I virkeligheden er en del af kælderen trukket op over terræn, og stueetagen er lavere end de to efterfølgende etager.

I kælderen foregik en del af indvielsesritualerne, og derfor var en del rummene afsondret fra resten af kælderen. I den resterende del af kælderen var der køkken, vaskerum, strygerum og boliger til tjenestefolk. I stueetagen var der hovedsageligt kaffesaloner, spiserum og bolig for frimurerordenens restauratør, som sørgede for herskabelig mad til logebrødrene. På hver etage lå der sale, som blev anvendt af de forskellige loger indenfor ordenen.

”Frimurerordenen er delt op i tre loger, som hver især består af en række grader. De første tre grader er Johannes-logen. De næste grader fra fire til seks er Andreas-logen og de sidste grader fra syv til ti er Kapitellogen. Hver loge holdt til på hver sin etage ”, forklarer Niels Dam.

Trapperummet i flere sals højde var smukt udsmykket, Foto: Kontraframe

Kunstfærdig udsmykning

Udsmykningen var kunstfærdig med farvede pudsede vægge og rigt dekorerede lofter. I en af salene var der sågar et kunstfærdigt træloft med synlige spær, der næsten mindede om en norsk bjælkehytte. I dag er udsmykningen gemt væk bag sænkede lofter.

”Generelt varierer den arkitektoniske stil i salene ganske meget. De er præget af den periode, logen er bygget i, samtidig med der er nogle rituelle elementer, der går igen. I Norge havde de for eksempel en stor forkærlighed for Egypten, da de byggede deres logebygning i Oslo i 1890’erne. Her er indretningen præget af egyptiske elementer, og en af forsalene er indrettet som et ørkentelt. Vores stamhus på Blegdamsvej er bygget i 1920’erne, så her er arkitekturen anderledes inspireret af jugendstilen”, fortæller Niels Dam.

På anden sal lå den store koncertsal med plads til flere hundrede gæster og et stort orkester. Her er der mulighed for at se en del af det oprindelige loft, der er udsmykket med frimurersymboler som trekanter, Sct. Georgs korset og Malteserkorset. Ovenover udsmykningen er der spor af, at der en gang har været hulrum. Men betydningen af det, vil Niels Dam ikke ud med. Det har han lovet de andre i Frimurerordenen. 

Loftet i den gamle koncertsal var udsmykket med frimurersymboler, foto: Kontraframe

Hemmelig etage

De mystiske hulrum er dog ikke de eneste finurligheder ved indretningen. På førstesalen gemmer der sig endnu en overraskelse - en indskudt etage, som ikke kan ses udefra. På den indskudte etage var der bibliotek og to mørke rum, der måske blev brugt til musik:

”Nogle gange kom der musikanter, som sad og spillede i aflukkede rum. Musikken kom så ud gennem indbyggede lydkanaler. På den måde undgik man, at musikerne kom ind i selve logen. Det siges, at Christian d. 10 gjorde brug af livgardens musik på denne måde”, fortæller Niels Dam.

Ejendommen i Klerkegade 2 var populær blandt frimurerene, der var så glad for deres hovedsæde, at de fik tegnet forslag til en udvidelse, da der efter et halvt århundrede var brug for mere plads. Men det blev vurderet for svært at få den nye tilbygning til at hænge sammen med den gamle. Logebrødrene flyttede ud, og biograf og spisestedet Palælokalerne rykkede ind.

I 1970’erne overtog Københavns Universitet bygningen og indrettede den til Institut for Musikvidenskab. I 2013 flyttede de musikglade studerende ud, og året efter købte Freja Klerkegade 2 for at sætte den til salg på det private marked. Interessen for den gamle frimurerloge ejendom var stor, og kun tre måneder efter den blev sat til salg, var ejendommen solgt. Nu er der åbnet op et nyt kapitel i det hemmelige hus historie. 

 

 

Detalje fra loftet i koncertsalen, foto: Kontraframe

Andre cases